Engang troede jeg at livet for nogle mennesker formede sig sådan, at det blot gik lige ud – ingen hårde tider og bjerge som skulle bestiges. Andre mennesker, tænkte jeg, mødte nærmest kun bakker og endda bjerge, og når de lige var kommet ned fra et bjerg så begyndte opstigningen af et nyt med det samme. Med tiden har jeg lært at i alle menneskers liv, er der bjerge der må bestiges. Det som ikke er ens for os mennesker er nok måden, hvorpå bjergbestigningen gribes an og, hvordan bjerget bestiges. Måske hænger det sådan sammen, at jo mere tungsindigt man ser på sig selv og livet omkring sig, jo sværere og tungere bliver vejen op ad bjerget. Lærer man sig selv at vende de negative sider i livet om til noget positivt, klapper sig selv på skulderen, roser og opmuntrer sig selv på vejen op – jo mindre synes bjerget måske, og vejen forekommer måske endda mindre stenet.
Hvis jeg indstiller mig på, at der altid vil være bjerge i mit liv, som jeg skal bestige, og at jeg gør det med mest mulig åbent sind, så tror jeg på at, hver enkelt bjergbestigning fører noget godt, spændende og udviklende med sig. Hvis jeg virkelig vil, kan jeg blive klogere på mig selv for hvert bjerg jeg bestiger.
Nogle bjerge er mere stejle end andre, og det jeg er i gang med at bestige er nok det største jeg har stået og gået på. Det er den hårdeste rejse jeg nogensinde har købt billet til, men nok også den rejse , hvor jeg har lært mest om mig selv. I den seneste tid har jeg fået meget af min frihed og meget af min glæde tilbage og det føles helt fantastisk. Det frigiver energi til at kunne gøre ting som gør mig glad og tilfreds. Jeg er begyndt at male igen, strikke og bage – ting som fylder mig med velsignet FRED og RO. Det er en sejr for mig at være nået til hvor jeg er nu, og jeg er faktisk stolt af mig selv.
I går gik jeg glad i køkkenet og bagte tranebærcookies med hvid chokolade. Jeg havde ingen opskrift på dem så derfor lavede jeg min egen, og den får i her:
- 125 g blødt smør
- 1 æg
- 100 g rørsukker
- 100 g mørk farin
- 1 tsk vanillesukker
- 1/2 tsk natron
- 250 g hvedemel
- 180 g hvid chokolade, grofthakkede
- 100 g tørrede tranebær, grofthakkede
Rør smør og farin godt sammen med håndmikseren. Rør ægget i. Tilsæt vanillesukker, natron og hvedemel. Vend tilsidst chokoladestykker og de hakkede tranebær i dejen. Sæt dejen i toppe med god afstand på bagepladen med bagepapir på. Tryk toppene lidt flade, dejen flyder noget ud under bagningen. Bag kagerne ved 190 ° i ca 10-12 min. Afkøl dem på en bagerist efter bagningen. Opbevar dem i kagedåser med tætsluttende låg. Jeg fik ca 35 kager ud af denne portion.
Kagerne vakte stor begejstring herhjemme. Deres sødme brydes af de let syrlige tranebær og så er der bid i dem. I dag bliver et par af dem sendt med posten ud i det danske ganske land, og så havner de hos nogle dejlige og søde mennesker – forhåbentlig i god stand : )
Rigtig god dag til jer alle.
Stilhed
For mig er det skønneste i disse dage at gå alene rundt i mit hus i stilhed – ingen tv, ingen musik bare stilhed. Jeg har lyst til at kravle helt ind i stilheden, mærke hvordan den langsomt fylder min krop med ro og får mit hjerte til at slå roligt. Dagdrømme mens jeg kigger ud på den hvide sne, som har sin egen stilhed med sig. Når jeg er i stilheden og alt forstyrrende støj udefra er sorteret væk, bliver jeg mere opmærksom på mig selv og mere lyttende til mig selv. I virkeligheden er det nok rigtig vigtigt at lytte til sig selv, hvis man har et ønske om at være tro mod sig selv, og træffe valg og beslutninger som skal være til gavn for en selv. For hvis man glemmer at stoppe op, lytte til sig selv og mærke efter, hvordan skal man så vide, om det man netop er i færd med er godt eller skidt for en selv. Jeg tror at, en lille daglig pause i stilhed kan give os et andet overskud og en dybere indre ro, som vil være til stor gavn for os selv og dem vi omgiver os med.
I et dejligt lavt tempo har jeg i dag lavet jordbær- og brombær marmelade, og lige nu venter jeg på at dejen til mit svenske sirupsbrød med øl og æblesurdej hæver færdigt, så det kan blive bagt. Indtil da fortsætter jeg med at nyde stilheden og det smukke lyseblå lys jeg fik i gave forleden af en, jeg holder rigtig meget af.