Det er sjovt at holde alle sanserne åbne og mærke hvad der sker når noget nyt skal smages, og sådan var det også med den moderne medalje. Jeg har længe haft lyst til at lave en klassisk medalje, men da jeg stødte på denne udgave med lakridsfløde og solbærkompot, blev jeg simpelthen nødt til at afprøve den. Jeg har altid haft en svaghed for både solbær og lakrids, så smagsmæssigt skulle der ikke så meget til at afgøre om opskriften skulle afprøves eller ej – dog var jeg noget spændt på kombinationen. Udfaldet blev godt og helt specielt. Solbærenes fyldige smag med et strejf af vanillje var den første smag som meldte sig, herefter kom smagen af blød lakrids lige så stille frem og blev liggende et lille stykke tid. Det bedste ved solbærkompotten var at den var lavet af de første og eneste solbær jeg kunne høste fra vores egne buske.
Her i huset var medaljen lige populær hos børnene som hos de voksne, og det er bestemt ikke sidste gang de moderne medaljer er blevet lavet – slet ikke hvis jeg spørger børnene.
God fornøjelse.
Solbærmedaljer med lakrids
(4 stk.)
Mørdej:
150 g hvedemel
75 g stuetempereret smør
50 g flormelis
20 g god kakao
1 medium æg
50 g smeltet god chokolade
Solbærkompot:
100 g solbær
50 g rørsukker
1/2 stang vanilje
Lakridsskum:
2 dl piskefløde
1 tsk lakridspulver
1 tsk flormelis
Kagebunde:
Ælt alle ingredienser undtagen chokoladen sammen til en ensartet dej. Stil den på køl i en halv time. Rul dejen tyndt ud og stik 8 cirkler ud i en passende størrelse. Læg dejcirklerne på en bageplade og bag ved 170 ° i ca. 12 – 15 min. Lad dem køle helt ned. Smelt chokoladen i vandbad og pensl kagerne med et tyndt lag.
Solbærkompot:
Kog bær, sukker og vanilje op og lad simre i 5 min. Lad kompotten køle helt af.
Lakridsskum:
Opløs lakridspulveret i en smule kogende vand. Pisk fløden let stiv og vend med flormelis og lakrids. Hæld skummet i en sprøjtepose med stjernetylle og sprøjt lakridsskummet i en cirkel på 4 af bundene. Fyld midten med solbærkompot. Top med en kage til og drys med lidt fint revet chokolade og evt. mandel.
Én kommentar
Nej hvor er det en skøn sammensætning du der har fundet – det plejer at være i den gammeldaws med guf den kan fås. Men nu med tørkage, som jo er personlig favorit. “Dem gad jeg gerne smage”, som Peter i den kolde gang.